Mål ikke kun bordet, men også afstanden bag stolene, når pladen er trukket ud. Hollandsk udtræk gemmer tillægspladen under bordpladen — en løs plade skal have et sted at stå resten af året.
-33% 
-30% 
-30% 
-30% 
-33% -30% -30% -30% 
-30% 
-29% 
-29% 
-29% 
-27% 
-23% 
-22% 
-19% 
-15% 
-14% 
-10% 
-10% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 13 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et spisebord med udtræk er et kompromis, du selv bestemmer vilkårene for. Til hverdag skal bordet være så lille, at det passer til rummet og ikke spærrer. Til jul, fødselsdage og gæster skal det kunne vokse og rumme dobbelt så mange. Det er en reel konstruktionsmæssig udfordring, og det er derfor, forskellen på et godt og et dårligt udtræksbord er så stor.
Det, der afgør, om du bliver glad for bordet, er sjældent bordpladens farve. Det er mekanikken, målene og hvor tillægspladen opbevares. Denne guide tager de spørgsmål i den rækkefølge, en køber reelt møder dem.
Skriv to tal ned, inden du kigger på borde: hvor mange I er til daglig, og hvor mange I maksimalt skal kunne være. Hele pointen med udtrækket er, at bordet skal ramme begge tal.
Som udgangspunkt regner man med, at hver person skal have omkring 60 cm bordkant for at kunne sidde uden at støde albuer. Skal der være seks pladser langs siderne, skal bordet altså være omkring 180 cm langt — og for enderne kan der typisk sidde én person hver, hvis bordbenene tillader det.
Vær ærlig om det store tal. Mange køber et bord, der kan blive enormt, fordi de holder en stor middag én gang om året — og bor til daglig med et bord, der er for stort til rummet. Omvendt nytter det ikke, at bordet kun kan blive til otte pladser, hvis I er tolv hver jul. Fleksibiliteten skal matche virkeligheden, ikke ambitionen.
Den fejl, der oftest bider, handler ikke om bordet, men om det, der er rundt om det. Der skal være plads til at trække stolen ud og til at gå bag om en siddende gæst.
En brugbar rettesnor er omkring 80 cm fra bordkanten til nærmeste væg eller møbel, hvis stolen bare skal kunne trækkes ud. Skal man kunne passere bag en siddende person, skal der mere til — omkring en meter. Er der mindre, kan bordet godt stå der, men det bliver trangt hver eneste dag.
Og her kommer det centrale ved et udtræksbord: mål pladsen i udtrukket tilstand. Et bord, der vokser 50 cm i den ene ende, skal have de 50 cm et sted, og de går fra passagen. Sæt malertape på gulvet i bordets fulde længde, og gå rundt om det, inden du bestiller. Tjek også, hvad der sker med lampen over bordet — når bordpladen bliver længere, hænger pendlen pludselig over den ene ende.
Der findes flere måder at få et bord til at blive længere på, og de har hver deres logik:
Der er en klar sammenhæng: jo mere elegant og automatisk mekanikken er, jo flere dele er der, der kan gå skævt over tid. Den simple tillægsplade i midten er den mest robuste løsning, der findes — den kan næsten ikke gå i stykker. Til gengæld er det den, der kræver mest af dig.
Det er hovedvalget for de fleste, og det handler i praksis om ét spørgsmål: har du et sted at gøre af pladen?
Med hollandsk udtræk bor pladen under bordet. Du trækker enden ud, løfter pladen op, og der er 15 sekunders arbejde i det. Det gør, at bordet faktisk bliver forlænget i hverdagen — også når det bare er to gæster ekstra en tirsdag. Ulempen er, at mekanikken fylder under bordpladen, hvilket kan give mindre benplads, og at et bord med to endeudtræk sjældent kan blive lige så langt som et bord med flere løse plader.
Med løse tillægsplader kan bordet til gengæld vokse meget mere — nogle borde kan tage flere plader og blive dobbelt så lange. Prisen er, at pladerne skal ligge et sted: under en seng, bag et skab, i kælderen. En plade i massivt træ, der opbevares et fugtigt sted, arbejder og passer ikke længere, når den skal i. Og en plade, der er besværlig at hente, bliver ikke hentet — så har du reelt købt et fast bord.
Det her spørgsmål bør du besvare, før du bestiller, ikke efter. Nogle spiseborde med udtræk har en indbygget opbevaring til pladen — enten under bordpladen eller i en kasse i stellet. Det er den bedste løsning, fordi pladen så altid har samme klima som resten af bordet og aldrig er væk.
Har bordet ikke indbygget opbevaring, skal du finde et sted, der er tørt og har nogenlunde samme temperatur som stuen. En kold kælder eller et loft med skiftende fugt er dårlige steder til en plade i massivt træ — den kan slå sig, så den ikke flugter med bordpladen, når du endelig skal bruge den.
Læg pladen fladt, ikke på højkant op ad en væg, og læg gerne noget blødt imellem, hvis der er flere plader. Ridser på en tillægsplade ses tydeligt, netop fordi den kun er fremme, når der er gæster.
Bordpladens materiale afgør både udtryk, vedligeholdelse og hvor godt bordet ældes:
Ved et spisebord med udtræk er materialet ekstra interessant, fordi der er en samling midt i bordet. To flader skal mødes og se ud som én. Massivt træ arbejder, og derfor kan der opstå en lille kant eller en spalte ved samlingen med årstidernes skiften — det er ikke en fejl, men træets natur.
Keramiske bordplader er blevet almindelige, og de har reelle fordele: de tåler varme, ridser og rødvin, og de kræver stort set ingen vedligeholdelse.
På et bord med udtræk er der dog to ting at være opmærksom på. Vægten er den ene — keramik og glas er tungt, og en tung tillægsplade skal både løftes og bæres af mekanikken. Den anden er kanten: keramik er hårdt, men sprødt, og kanterne på tillægspladen er udsatte hver gang pladen sættes i og tages ud.
Er du typen, der sætter gryden direkte på bordet, er keramik en meget bekvem overflade. Vil du have et bord, der bliver smukkere med årene, er massivt træ det modsatte valg — det tager mærker, men det kan slibes.
Et rundt spisebord med udtræk løser et bestemt problem: alle kan se hinanden, og der er ingen bordender. Til gengæld bliver et rundt bord aldrig rundt igen, når det er trukket ud — det bliver ovalt, fordi pladen lægges ind i midten.
Det er ikke en ulempe, men det er værd at vide. Nogle synes, det ovale udtryk er lige så fint; andre køber et rundt bord netop for rundheden og bliver overraskede.
Runde borde er også mere pladseffektive i et hjørne end firkantede, og de har ingen skarpe hjørner at støde ind i. Bemærk til gengæld, at benplaceringen er kritisk på runde borde: står bordet på en central søjlefod, er der frit under bordet — men en søjlefod skal være tung og bred nok til, at bordet ikke vipper, når nogen læner sig på kanten. Og på et rundt bord med udtræk skal søjlefoden ofte deles i to, når bordet forlænges.
Benene afgør, hvor mange der reelt kan sidde ved bordet. Fire ben i hjørnerne er den mest stabile konstruktion, men de sidder præcis dér, hvor en gæst gerne vil have knæene, når bordet er fyldt.
Alternativerne er en søjlefod i midten, to sledeben (en U-form eller A-form i hver ende) eller ben, der er trukket lidt ind. Alle tre giver mere frihed til stolene, men skal være dimensioneret ordentligt for ikke at vippe.
På et bord med udtræk kommer der en ekstra dimension: hvad sker der med benene, når bordet forlænges? På nogle borde følger benene med ud, så vægten stadig bæres i enderne. På andre bliver benene stående, og den forlængede plade hænger ud over dem. Er udhænget stort, kan bordet blive svajende i enderne — læn dig på enden af et udtrukket bord i butikken og mærk efter. Nogle borde har et ekstra ben, der folder ud til støtte, når pladen er i.
Mekanikken er bordets svageste punkt, og det er den, der afgør, om bordet stadig er godt om ti år. Der er nogle konkrete ting, du kan mærke efter:
Prøv altid at trække et bord ud i butikken, hvis du har muligheden. Det er den eneste test, der virkelig fortæller noget, og den tager tredive sekunder.
Er bordpladen i træ, er overfladebehandlingen afgørende for hverdagen. Lakerede plader er tætte og nemme at tørre af, men når laken bliver ridset, kan den ikke pletrepareres — hele pladen skal slibes og lakeres om. Olierede og sæbebehandlede plader er mere sårbare over for pletter og skal vedligeholdes med jævne mellemrum, men til gengæld kan en skade slibes lokalt og forsvinde.
Her er der en pointe, der er speciel for udtræksborde: tillægspladen ligger gemt væk det meste af tiden, mens resten af bordet bliver brugt, vasket af og udsat for lys. Det betyder, at pladen med årene kan komme til at se anderledes ud end resten af bordet. Træ ændrer farve af dagslys — nogle træsorter bliver mørkere, andre lysere.
Vil du modvirke det, kan du lade tillægspladen sidde i bordet i perioder, også når der ikke er gæster, og du bør behandle den samtidig med resten af bordet, når du olierer eller sæber. Det er en lille ting, som ingen fortæller dig ved købet, og som er tydelig efter fem år.
De billigste spiseborde med udtræk har typisk laminat eller finer på en spånplade, en simpel mekanik med træskinner, og en løs plade uden opbevaring. De fungerer, men mekanikken bliver tungere at betjene med tiden, og pladen flugter sjældent perfekt.
I mellemklassen får du bedre skinner, ofte i metal, en mere præcis samling, kraftigere ben og bedre materialer på pladen. Det er her, de fleste får mest for pengene, især hvis bordet skal trækkes ud jævnligt.
I den dyre ende betaler du for massivt træ eller keramik, for en mekanik med kuglelejer der glider let efter mange års brug, for indbygget opbevaring af pladen og for et stel, der ikke svajer i udtrukket tilstand. Du betaler også for, at bordet kan repareres og slibes om — et massivt træbord er et møbel, du kan give videre, hvor et laminatbord er et bord, du bruger op.
Omkring 80 cm fra bordkant til væg, hvis stolen bare skal kunne trækkes ud, og nærmere en meter, hvis man skal kunne gå bag om en siddende. Mål altid med bordet i fuld længde.
Regn med cirka 60 cm bordkant per person. Et bord på 180 cm giver altså tre pladser i hver side, plus eventuelt en for hver ende, hvis benene tillader det.
Det er bekvemmere, fordi pladen aldrig skal findes frem. Men et bord med løse plader kan som regel blive længere. Vælg efter, hvor ofte bordet skal forlænges — og om du har et godt sted at opbevare en plade.
Fordi massivt træ arbejder med luftfugtigheden. Har pladen ligget i en kold kælder, mens bordet har stået i en opvarmet stue, har de to dele bevæget sig forskelligt. Opbevar pladen i samme klima som bordet.
Bordet er rundt uden pladen og ovalt med pladen i. Vil du have en rund flade i begge tilstande, findes der borde med kileformede plader, men de er sjældne og dyre.
På keramik som regel ja. På træ, finer og laminat nej — brug en bordskåner. Varme er den hyppigste årsag til blivende mærker på en træbordplade.